Advokatvagt
Brug den gratis Advokatvagt som Kulturium Bibliotek tilbyder i samarbejde med Alliance Advokater Ishøj.
Advokatvagten er tilgængelig på biblioteket i tidsrummet kl. 16.30-17.30 ca. en gang om måneden. Kulturium Bibliotek uddeler 10 numre til Advokatvagten fra kl. 16.00 samme dag. Nummerudleveringen foregår ved henvendelse i InfoPoint.
I ferier og helligdage er der dog ikke advokatvagt, ligesom der tages forbehold for sygdom.
Du kan se hvornår der er Advokatvagt på biblioteket her.
Rådgivning og hjælp
Advokatvagten kan svare på mange forskellige spørgsmål. Har du mere komplicerede og specielle spørgsmål, kan Advokatvagten rådgive dig om, om du kan hente hjælp hos en advokat, en offentlig myndighed, et klagenævn eller et helt fjerde sted. Der er ikke krav om, at du opgiver navn og adresse, når du benytter advokatvagten.
Advokatvagten varetages af Alliance Advokater Ishøj.
Find den nærmeste Advokatvagt her.