Historiens Verden
Historisk og kronologisk overblik over verdenshistoriske sammenhænge.
Adgang
Adgang hjemmefra og på biblioteket .
HistoriensVerden.dk er en dansksproget historieportal, som er bygget op af en række tekster, der gennemgår de forskellige verdenshistoriske epoker. Udover de grundlæggende historietekster, suppleres epokerne med biografier, leksikonartikler og kilder samt et stort billedkartotek.
Med Historiens Verden får man et historisk og kronologisk overblik, indsigt og forståelse, fordybelse, fleksibilitet, integration og tværfaglighed. På kronologisk vis fremstiller Historiens Verden, hvordan menneskeheden har udviklet sig gennem historien lige fra de gamle mesopotamiske flodkulturer til demokratiet i Athen, til det mægtige Romerrige og videre igennem middel-alderen og op til vor tid. På nuværende tidspunkt er den kronologiske afgrænsning op til år 2000.
Tekstmaterialet forklarer de verdenshistoriske sammenhænge og de omstændigheder, der har påvirket historien. Materialet sikrer, at brugeren altid får muligheden for at danne sig et overblik, før man dykker dybere ned i en specifik periode.
Historisk Tema og Rundt i Verdenshistorien
HistoriensVerden.dk omfatter andre formidlingsportaler, som findes via fanen "Historisk tema". Opbygningen i de historiske temaer er magen til opbygningen på HistoriensVerden.dk, men indholdet er på et højere niveau. Brugeren kan oprette sin egen profil og kan derved bl.a. lave noter og gemme tekster.
Under historiensVerden.dk findes også sitet "Rundt i verdenshistorien" som henvender sig til børn i folkeskolens yngste klasser. Sitet er delt op i temaer med fokus på historie, konger, statsmænd, almindelige menneskers dagligliv, guder, gudinder, myter og sagn. Emnerne er kronologisk opstillet, men bliver behandlet tematisk.
Historiens Verden - Akademiet
Historiens Verden tilbyder fleksible kurser, som giver dig værdifuld viden og udvider din forståelse af verden og dens mange kulturelle og historiske sammenhænge. Gennem Akademiet kan du fordybe dig i historiens store begivenheder, udforske litterære perioder, som fx Modernismen, samt få indsigt i religiøse traditioner gennem tiden.