Glædelig Valentine's dag

Eller Library Lover's Day...

Af Marianne Träff

Valentins dag falder hvert år den 14. februar , og hvis du synes det er noget opreklameret pjat, så kan jeg fortælle dig at det også er ” Library Lovers’ day” .

Altså dagen hvor du kan glæde dig over biblioteker eksisterer og ikke mindst glæde dig over alle de vidunderlige bøger, som du kan finde der.

Men tilbage til Valentinsdag, som rent faktisk er en dag som oprindelig er en kristen fastedag, hvor martyren Sankt Valentin blev fejret.

Nu til dags er det mere en kommerciel fejring af kærlighed og romantik, og har intet religiøst over sig .

Hvis du ikke har så mange penge, eller synes at Valentinsdag er noget fjol, så synes vi at du skal gå på biblioteket og låne en masse bøger om erotisk kærlighed, platonisk kærlighed, fri kærlighed, romantisk kærlighed , forelskelse eller suk ugengældt kærlighed, og glæde dig selv og dem du elsker.

Her er der et par gode forslag, hvor du kan læse højt for din elskede, blive klogere på parforholdet eller læse om singler der drømmer om kærligheden . God Valentinsdag.