Gebyrfrihed for børn og unge i Ishøj Kommune vedtaget
Forsøget med gebyrfrihed for børn og unge bosat i Ishøj Kommune er nu blevet indført permanent.
Af Line Lillevang Nørregård
Ishøj Byråd har vedtaget at indføre gebyrfrihed på biblioteket for børn og unge, bosat i Ishøj Kommune. Ordningen med gebyrfrihed startede som et forsøg på 18 måneder, som altså blev vedtaget 25. februar 2025. I forsøgsperioden er 26 % flere børn og unge blevet oprettet som lånere, og der er sket en stigning i udlånet af børne- og ungematerialer på 32 %.
Gebyrfriheden for børn og unge bosat i Ishøj Kommune vedrører alene gebyrer på for sent afleverede bøger og materialer. Gebyrer for ødelagte og bortkomne materialer opkræves fortsat. Gebyrfriheden gælder ikke for børne- og ungelånere bosat i andre kommuner. De vil fortsat skulle betale gebyr.
Informationer om gebyrfriheden
- Gælder alle børn og unge fra Ishøj fra 0-17 år der låner i eget navn og låner børne- og ungematerialer.
- Lånetiden skal fortsat overholdes og der sendes fortsat huskemail/sms.
- Der skal stadig betales erstatning for materialer, som ikke afleveres
Obs: Gebyrer på for sent aflevererede børne/ungematerialer oprettet inden 1. juli 2023, vil fortsat blive opkrævet.