Den kære familie
Mangfoldighed, kærlighed og udfordringer.
Af Marianne Träff
Mon vi ikke alle har hver vores forståelse af hvad familie er?
Nogle vil sige at den består af mor, far og børn. Andre vil sige at familie er dem man gifter sig med, adopterer eller slet og ret bare dem men elsker og føler sig tæt forbundne med.
Familier kan være elsket, men sandelig også være dysfunktionelle og det kan være forbundet med smerte bare at tænke på dem.
Måske kan vi bare konkludere at familien er det, man gør den til, det man synes den er og at INGEN familie ligner de andres familie.
Her på biblioteket har vi en stor samling af bøger om familier, de enlige forældres familie, de homoseksuelle regnbuefamilier, familier af etnisk blandet herkomst, you name it.
Men et er sikkert, vi har alle en familie ( eller har haft en på et tidspunkt), og vi kan være positive stemt overfor vores familie eller det helt og aldeles modsatte. Måske kan du finde ”din” familie i en roman?
Vi har valgt at have fokus på familien det næste stykke tid og har udstillet en masse gode forslag til at blive klogere på , hvad med at læse eller genlæse Louisa May Alcotts Pigebørn, eller Der vokser et træ i Brooklyn af Betty Smith, eller Glasslottet af Jeanette Walls eller Åndernes hus af Isabel Allende. Vi kan blive ved , kom på biblioteket og bliv inspireret.
God læselyst