Mangasamlingen er tilbage!
Biblioteket har fået genetableret en del af deres Mangasamling efter en vandskade ødelagde den gamle.
Af Line Lillevang Nørregård
For nogle år siden blev Kulturium Bibliotek ramt af en omfattende vandskade, som blandt andet gik ud over bibliotekets flotte Manga-samling.
På tidspunktet for vandskaden, var der ikke udgivet Mangategneserier på dansk siden 90erne, hvilket betød, at det ikke var muligt at indkøbe nye.
Heldigvis er der de seneste år begyndt at komme Mangategneserier på dansk igen, og i denne uge har vi på biblioteket kunne indvie vores lille Manga-afdeling.
Biblioteket har (hvis de selv skal sige det) lavet et scoop, og har skaffet en næsten komplet samling af hhv. Dragon Ball og Naruto på dansk.
Alle serierne kan reserveres her på hjemmesiden (gælder dog ikke fjernlån) eller ses og bladres i på biblioteket.