Romaner under radaren

Jeg undrer mig til stadighed, hvordan det kan være at visse forfatterskaber eller bogtitler går fuldstændig under radaren. Ingen forespørgsler, ingen reserveringer og hvis jeg anbefaler og virkelig forsøger at sælge bogen, så er der bare et eller andet der ikke tiltaler.
Det kan være en bagside tekst, et omslag eller en titel der gør at den bliver valgt fra. Fx er det super svært at låne en bog ud, hvis den har en engelsk titel. Det forstår jeg egentlig godt, jeg ville måske også tænke ” Nej jeg gider ikke læse engelsk”. Det kan også være fordi en titel er underlig, det kan faktisk få mange til at stå af. Forfatter Jan Sonnergaard fortalte at hans underviser på universitetet havde sagt at man ikke kunne kalde en roman/novellesamling ” Radiator”, fordi så ville aldrig kunne sælge. Men der tog underviseren fejl, men indrømmet det er da også en underlig titel. 
Et kedeligt omslag kan være dødskysset for en god roman, og jeg må sige af og til undrer jeg mig over at forfattere ofte ikke insistere på et mere catchy eller smukkere omslag. Forfatteren Leonora Christina Skov er en af de forfattere som virkelig dyrker det med en smuk bog. Og for søren, det er altid en fornøjelse at nyde hendes flotte bøger. 

Her på det sidste har jeg tænkt på hvorfor Dorrit Willumsens nye roman ”Løg trækker tårer” ikke har været mere efterspurgt. Er det fordi forfatteren ikke dyrker det med Facebook og Instagram og må nøjes med de mere gammeldags markedsføringskanaler og derfor kommer ud til færre? Er det fordi titlen er lidt spøjs? Det er ellers et meget smukt omslag, jeg siger det bare.  Og så er det jo en fantastisk bog der på en og samme gang både er en sørgelig, sjov beretning om at blive gammel og tage skridtet fuldt ud og ændrer retning. 

Eller hvad med forfatter Morten Ramslands ”Lyskabinettet”, hvad sker der? Ramsland var jo voldsom populær med ”Hundehoved”, men Lyskabinettet er nærmest blevet overset af både bloggere og anmeldere, hvorfor det?  Er det fordi den handler om en mands seksualitet? Næppe, men jeg synes det er en rigtig stærk, modig og passioneret roman.

”Agathe” af Anne Cathrine Bomann er bare fantastisk, solgt til udgivelse i over 20 lande, den har vundet priser i udlandet, men her i Danmark er den nærmest ukendt. Læs den, jeg kan varmt anbefale historien om den 71-årige psykolog, som er på vej mod pension og er grundtrist, men hans liv ændres med et, da en af hans patienter spørger, hvordan han har det?

Til slut vil jeg slå et slag for den svenske forfatter Jonas Gardell, han er et meget stort navn i sit hjemland, han får flotte anmeldelser i Danmark, men læserne er der ikke rigtig. Forsøg dig med hans nye autofiktive roman ” Til minde om en betingelsesløs kærlighed” , en virkelig flot og smuk moppedreng af en roman.