Horror, gys og thrillers

Du kender det måske, du har købt billet til en uhyggelig film, du har lånt en skræmmende bog på biblioteket, eller læser om noget grufuldt i avisen. Hvorfor gør du det, når det også gør dig utilpas?

Jeg gør det ikke så ofte længere, men som yngre endte jeg tit op med at se film , hvor selve gyset og adrenalinkicket var det jeg kom efter. Jeg har fx læst Stephen Kings Det onde på en ferie, hvor jeg var så skræmt at jeg ikke turde gå i seng,  før jeg havde set ned i afløbet på håndvasken og ind under sengen. Og jeg har da også tit læst thrillers , hvor jeg aldrig ville have læst dem,  hvis jeg havde været alene i sommerhus. Fx har jeg noget med rotter og 1984 af George Orwell er noget af det mest forfærdelige, og alligevel har jeg læst den med stor gysende fornøjelse.

Jeg har læst et sted,  at når vi læser horror og thrillers, så er det psykens måde at få forløst vores frygt i et sikkert rum. Den frygt som ligger latent i os, bruger bogen/filmen som en slags fremkaldervæske og er med til at forløse, det vi er bange for.

Altså, jeg læser om kvinder der tager i sommerhus alene, selvom de ved at de over lang tid er blevet stalket af en ukendt. Hvor tosset er det lige?

Sikkert hjemme i sofaen sidder jeg der og gyser over hovedpersonens tåbeligheder. Nej nej nej, du skal ikke gå ned i kælderen for at se, hvor den mærkelige lyd kommer fra!! Nej nej nej, du skal ikke hjælpe den der overflinke ( men også creepy) type med at bære et møbel ind i hans hvide varevogn!! Nej nej nej du må ikke kigge ind i spejlet og sige …

Thrillers, horror, spøgelseshistorier, truecrime, kært barn mange navne. Nu nærmer vi os Halloween, en fest for børn, men vi voksne skal da ikke mangle. På biblioteket har vi lavet en stor udstilling med uhyggelige bøger ( gå efter dødningehovedet), her vil du kunne finde mange uhyggelige bøger både for børn og voksne.

Edgar Allan Poe har skrevet mange dunkle og urovækkende noveller,  Neil Gaimans Coraline, (som vi også har som tegneserie) er vanvittig uhyggelig, flere af vores klassikere er skræmmende, fx Frankenstein, Rosemarys baby eller Dracula. Der er rigeligt gys til alle.

Men mange af de romaner som har skræmt mig mest, kører på det psykologiske. Jeg synes Pierre Lemaitre er vanvittig uhyggelig, eller Ondskabens øjne eller … vel mødt til et godt gys