Forfattermøde: Liv Duvå

Foto: Lærke Posselt
Tag med til forfattermøde med Liv Duvå, der med romanen 'Ned fra himlen' har fået sit store, folkelige gennembrud. Hør om velfærdsdrømmen på Vestegnen, om højhusene i Brøndby Strand, om lykkelig og lidt mindre lykkelig kærlighed og om alt det, vi bærer med os.
Date
27 marts 2025
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Adgang: Gratis

Med romanen 'Ned fra himlen har forfatter Liv Duvå fået sit store, folkelige gennembrud
'Ned fra himlen' er fortællingen om Maria, en ung mor der impulsivt har forladt sit liv og sin datters far. Med den lille Sonja indlogerer hun sig midlertidigt hos sin moster Janne, der er leder af en rideskole i Brøndby Strand.

Oppe i højhusene i Brøndby Strand bor Marias mor med sin hund, Skat. De højhuse, der har vist sig at være fulde af kemisk gift. PCB. Og så kommer der besøg fra kommunen, for hvordan går det egentlig med det hele? 

'Ned fra himlen' er en roman om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om velfærds-Danmark, drømmen om Vestegnen og om de fortællinger, vi bærer med os. 
Glæd dig til forfattermøde med Liv Duvå, der fortæller om 'Ned fra himlen', om at være forfatter og om hvad der er hendes inspirationskilder.  

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Sådan blev 'Ned fra himlen' taget imod

Bogen er nomineret til DR Romanprisen 2025 og har høstet flotte anmeldelser:

"Storslået … Den store samtidsroman om velfærdsdrømmen på Vestegnen." –  Politiken
 "Liv Duvå har slået sit navn fast som en raffineret og dobbelttydig stemme i ny dansk litteratur." –  Kristeligt Dagblad
  "Liv Duvås stærke samtidsroman er en storslået fortælling om klasse og familie. Om misbrug, vrede, omsorg og utopi i velfærdsstatens ruiner." – Jyllands-Posten
 "En roman om omsorg, og om at være noget for og i kraft af hinanden. Det er fandens fint." –  Soundvenue

 "Ned fra himlen rammer plet med en god historie." – Søndag
"Ned fra himlen er socialt anfægtet, nutidshistorisk realisme om omsorg og vrede." –  Weekendavisen
"Ned fra himlen er en overflod af skarpe samfundsobservationer, kærlighed og humor. Der er meget andet end gift at komme efter i Brøndby Strand." –  Atlas

Biografi

Liv Duvå, f. 1987,  er opvokset i Brøndby Strand og debuterede i 2017 med romanen Vi er vel helte, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Hendes anden roman, Rosenreglen (2019), blev nomineret til Politikens Litteraturpris. Hun har også skrevet langdigtet Jeg vil have en statsminister (2021) og romanen Mødrenes hus (2022).

Læs mere om Liv Duvå på Gads hjemmeside her.